Til daglig kører min vejfræser på grusveje, indkørsler samt mark- og skovveje rundt i Nordjylland. Men denne gang gik turen sydpå. Traktor og vejfræser blev læsset på blokvogn, og kursen blev sat mod Tyskland.

Opgaven var at gøre adgangsvejene og pladserne foran en række vindmøller farbare igen, så der igen kunne komme køretøjer og udstyr frem til service på møllerne. Her får du et indblik i, hvad udfordringen var, hvordan opgaven blev grebet an, og hvad resultatet blev.

Opgaven: Adgangveje og pladser foran vindmøller

Kunden havde brug for hjælp til at genoprette adgangsvejene og de befæstede pladser, der ligger op til og foran møllerne. Uden en farbar adgangsvej kan serviceteknikerne ganske enkelt ikke komme frem, og servicebesøg på møllerne må udskydes.

Opgaven omfattede:

• Gennemfræsning af det eksisterende vejmateriale på adgangsvej og pladser
• Afretning af arealerne, så spor og huller blev udjævnet
• Etablering af et bedre fald, så regnvandet kan komme væk fra kørearealet
• Komprimering til en fast, kørefast overflade, der kan bære tunge servicekøretøjer

Hele opgaven blev løst med traktor og vejfræser og med det materiale, der allerede lå på stedet.

Udfordringen: Bløde pladser og vand, der ikke kunne komme væk

Forholdene inden arbejdet talte deres eget tydelige sprog. Pladserne var blevet godt bløde og både ujævne og hullede efter kørsel med tunge køretøjer.

Det største problem var afvandingen. Flere steder samlede vandet sig i store pytter, fordi der manglede et ordentligt fald væk fra kørearealet. Og når vandet først bliver stående, går det stærkt: overfladen blødes op, hjulsporene bliver dybere, hullerne bliver større, og næste køretøj, der kommer forbi, gør det hele værre.

Det er præcis den samme mekanisme, man kender fra en almindelig grusvej derhjemme. Vand, der ikke kan komme væk, er den hyppigste årsag til, at en vej bryder sammen. Derfor handler en holdbar løsning aldrig kun om at fylde hullerne op, men om at genskabe formen og faldet på vejen.

Sådan greb vi det an: Vejfræsning af adgangsvej

Til opgaven blev der brugt traktor med påmonteret vejfræser. Vejfræseren er fra tyske HEN, og tromlen kan gå ned i 10 cm dybde. Det er dybt nok til at komme under de hårde spor og det komprimerede slidlag i stedet for blot at pynte på overfladen.

Arbejdsgangen så sådan ud:

1. Fræsning af det eksisterende materiale. Fræseren løsner, knuser og blander materialet i én arbejdsgang. Det betyder, at sten og finmateriale bliver blandet sammen igen til en ensartet blanding, der binder. Samtidig bliver hårde spor og fastkørte lag brudt op.
2. Afretning af arealerne. Når materialet er løsnet, kan hullerne og sporene rettes af, og overfladen kan bygges op i den rigtige form.
3. Etablering af fald. Arealerne blev rettet af med et bedre fald, så vandet ledes væk fra kørearealet i stedet for at samle sig i lavninger.
4. Komprimering. Vejfræseren har en indbygget pladevibrator, som komprimerer overfladen i samme arbejdsgang. Dermed er vejen fast og jævn med det samme, og der skal ikke køres separat med tromle bagefter.

Der blev brugt det meste af dagen på opgaven.

En vigtig pointe ved metoden: alt materiale blev genbrugt på stedet. Der skulle ikke køres nyt grus ind på pladserne, og det sparer både transport, materialer og tid. Det er en af de største fordele ved vejfræsning frem for traditionel opretning med tilkørt grus.

Før og efter vejfræsning

Her kan du se forskellen på pladsen før og efter fræsningen.

Resultatet

Forskellen kan ses direkte på før- og efterbillederne. Hvor der før stod vand i store pytter på en blød og hullet plads, var der efter endt arbejdsdag en fast, jævn og ensartet overflade med et fald, der leder vandet væk.

Det betød konkret for kunden:

• Adgangsvejene var farbare igen, så servicekøretøjer og udstyr kunne komme frem til møllerne
• Servicearbejdet på møllerne kunne genoptages uden yderligere forsinkelse
• Vandet bliver ikke længere stående, hvilket forlænger levetiden på vejen betydeligt
• Ingen tilkørt materiale, fordi det eksisterende materiale blev genbrugt og genoprettet på stedet

Det pyntede da lidt på det, om jeg selv skal sige det. Men vigtigst af alt: møllerne kunne serviceres igen.

En anderledes arbejdsdag under lidt andre himmelstrøg end normalt, hvor vejfræseren ellers oftest kører på grusveje rundt omkring i det nordjyske.